Efter forårets konference i Adjara, som vi skrev om i sidste måned, står det klart at der er sat noget i gang, som kalder på et næste skridt. Konferencen samlede omkring 1400 deltagere fra bjergområderne, og mindst 110 gav deres liv til Jesus. Siden da er der ikke kun set frugt lokalt, men også kommet en stigende interesse fra kirker og ledere i hele regionen.
Kirkens præst bliver i stadig stigende grad inviteret rundt som gæstetaler – både i Georgien, men også i Kaukasus, Tyrkiet og Centralasien. Spørgsmålene ligner hinanden de fleste steder: hvordan ser mission blandt muslimer konkret ud i praksis? Hvordan begynder man? Og hvordan arbejder man videre, når relationerne først er der?
Det er på den baggrund, at kirken nu ønsker at etablere en missionærskole i Batumi i efteråret 2026 med fokus på mission blandt muslimer. Vi er blevet bedt om at hjælpe dem til at lære hvordan man planlægger, strukturerer og rejser midler til et projekt som dette, hvilket vi naturligvis gerne vil. Planen er, at skolen skal finde sted fra den 2. til den 23. oktober og samle deltagere fra kirker i hele region kaukasus/Tyrkiet/Centralasien.
Skolen bliver tilrettelagt, så undervisning og praksis følges ad gennem hele forløbet. Noget af tiden vil deltagerne være samlet om teoretisk/teologisk undervisning og gennemgang af erfaringer, og noget af tiden vil foregå ude i felten – enten i træning med konkrete værktøjer eller i møder med mennesker i lokalområderne. Undervejs vil der også være besøg hos muslimske familier fra bjergområderne, hvor relationerne allerede er i gang, og hvor det arbejde, der ellers kan være svært at beskrive, bliver konkret.
Det, der danner grundlag for skolen, er erfaringer, som kirken selv har opbygget over tid – erfaringer, som nu bliver efterspurgt fra flere sider, og erfaringer, der kalder på et mere grundigt arbejde, end det er muligt i en enkelt konference eller et oplæg.
Der planlægges med et mindre hold deltagere, så der er mulighed for at følge den enkelte undervejs. Arbejdet lige nu er samtidig meget konkret: programmet er ved at tage form, vi er i dialog med undervisere og lokale kontakter, og arbejder med at få økonomi og rammer til at falde på plads.
Som der tidligere er skrevet, var det, der skete i foråret, ikke afslutningen på noget, der har været arbejdet på længe. Det er derimod begyndelsen på en høsttid, som andre nu også efterspørger at få del i. Hvilken velsignelse det er at tjene med, der hvor Gud er i mission!