En stor del af vores marts måned var sat af til det team på ni mennesker fra Acts Academy som skulle være hos os i fjorten dage. Vi havde lagt et program, der førte dem gennem tre byer — Batumi, Kutaisi og Tbilisi — og allerede fra første dag mærkede vi, at det ville blive noget særligt. Turen begyndte i bjergene over Khulo, hvor teamet fik deres første smagsprøve på mission i de små landsbyer: børn der tumlede rundt om os, besøg i den lille børnehave i Tsablana, uddeling af madvarer, og aftener hvor vi fik lov til at deltage i både ramadanmiddag og teenage-samling. Der var solskin, mudrede bjergveje, vild offroad‑kørsel i to fyldte busser — og en fornemmelse af, at teamet for alvor trådte ind i det, mission nogle gange betyder: relationer, gæstfrihed og nærvær helt tæt på.
Tilbage i Batumi fortsatte dagene med et mere bynært fokus. Teamet deltog i gudstjenesten og var med til at afholde Happy Games, en slags endags børnelejr for hele familien. Her kastede de sig ud i dans, drama, udklædning og aktiviteter, der fik kirkesalen til at føles som en lille festival. Forældrene sad bagerst i salen, men børnene løb mellem posterne, og teamet gav sig selv fuldt ud. Det blev en dag, hvor deres energi og glæde satte et tydeligt aftryk.
Derefter gik turen til Kutaisi, hvor vi mødtes med IFES — den internationale pendant til KFS. De arbejder primært blandt indiske medicinstuderende, men har et ønske om at se et gennembrud i arbejdet med georgiske studerende. Sammen arrangerede vi derfor en outreach på universitetet, hvor vi inviterede til en international kulturaften. Teamet var virkelig gode til at skabe kontakt, og det skabte et stærkt momentum op til aften, hvor de unge delte om livet i deres respektive lande og bagefter lyttede til vidnesbyrd om tro og håb. Dagen efter kørte vi afsted med to busser fyldt med indiske medicinstuderende til Martvili‑vandfaldene. Det blev en dag med sang, vidnesbyrd, små prædikener og plaskvåde bukseben.
De sidste dage tilbragte vi i Tbilisi, hvor vi boede hos YWAM’s kurdiske center. Her startede vi med en træningsdag for deres børnearbejdere, hvor især Daniel fra teamet underviste i lejrstruktur, lege og idéudvikling, mens resten af teamet bidrog med workshop‑øvelser og undervisning. Dagen efter deltog de i gudstjenesten hvor Ruben prædikede og teamet sang en lovsang. Søndagen var propfyldt af aktivitet, med børneklub, teenklub og et efterfølgende bible study, hvor Kate fra teamet underviste om åndelig vækst. Det gav mening på en måde, der var tydelig for alle parter.
Som afslutning tog vi ud for at se tre af Tbilisis store seværdigheder. Først den store, nye Holy Trinity Cathedral, der rejser sig i byen som et monument over Georgiens nationale ambitioner. Derefter Chronicles of Georgia, det mægtige mindesmærke udenfor byen der markerer Georgiens 3000 årige historie som nation, og til sidst den gamle kirkeruin Jvari monastery på en bjergtop med udsigt over hele Tblisis bjerglandskab. Solen gik ned mellem bjergene, mens vi stod dér, sang lovsange, bad for hinanden og takkede for tiden sammen.
Det var et episk punktum på en intens og velsignet rejse.
Teamet var til stor velsignelse uanset hvor vi kom frem. De holdt gejsten oppe, selv når programmet var stramt og dagene lange, og deres villighed til at give sig selv betød meget både for landsbyerne, kirkerne, de studerende og alle dem, vi mødte undervejs. Samtidig fik vi lov til at velsigne de steder, vi besøgte, både praktisk og økonomisk, og være med til at facilitere aktiviteter, som skabte værdi for dem.
Alt i alt var det fjorten dage fyldt med liv, lys, latter og dyb mening. Vi elsker at have teams, og hvis man sidder og læser dette og tænker: “Det kunne jeg også godt tænke mig med min kirke, min ungdomsgruppe eller min fællesskabsgruppe,” så er døren altid åben. Vi tager meget gerne imod flere 🙂