For et par uger siden var vi som familie på besøg i en kirke i Kutaisi. Mens gudstjenesten var i gang, nåede vi flere gange at kigge rundt i kirkesalen og stille os selv det samme spørgsmål:
“Hvor kommer alle de unge mennesker fra?”
Der var unge overalt. Ikke bare nogle få trofaste teenagere på bagerste række, men unge mennesker som tydeligvis følte sig hjemme i kirken og i fællesskabet omkring den.
Senere, mens Ruben sad til møde med de “voksne” ovenpå, blev Frederik nærmest bortført af en flok unge fra kirken. De tog ham med ned i kirkesalen, fandt spil frem og tilbragte resten af eftermiddagen sammen med ham.
Da vi kørte hjem, talte vi om det.
Kirken i Kutaisi er ung. Ikke fordi de har fundet en smart formel eller et særligt koncept. Men fordi de gennem de senere år har investeret i relationer. I venskaber. I fællesskab med unge universitetsstuderende.
Det er også det, vi ser i ungdomsorganisationen Positive Virus, som kirken står bag. På overfladen arbejder de med life skills-forløb og ledertræning. Men jo mere vi lærer dem at kende, desto tydeligere bliver det, at aktiviteterne egentlig kun er redskaber. For relationer er kernen.
I Georgien møder mennesker Jesus gennem mennesker. Gennem venner. Gennem tillid. Gennem fællesskaber, hvor tro deles naturligt mellem mennesker.
Samtidig har arbejdet også en værdi i sig selv. Kutaisi er et område, hvor mange unge oplever begrænsede muligheder og ofte føler, at de må flytte væk for at skabe sig en fremtid. Når unge får nye kompetencer, mod på livet og tro på egne evner, skaber det reel forandring, uanset hvad.
Måske er det netop kombinationen, der har fanget vores interesse. Det er netop derfor, vi tror, at et iværksætterprojekt kan give mening i Kutaisi. Ikke kun fordi det kan skabe nye muligheder for unge, men fordi det bygger videre på en kultur, hvor relationer allerede er stærke.
Entreprenørskab bygger bro. Relationer bliver til tro.
Derfor var vi også ekstra glade, da vi den 1. september kunne sende en ansøgning til DUF om støtte til en partnerskabsidentifikation. Hvis ansøgningen bliver godkendt, rejser syv unge danskere til Georgien i november for at mødes med Positive Virus og undersøge, om vi sammen kan udvikle en georgisk udgave af RukaHub for unge i Kutaisi.
Besøget bliver kombineret med en lederkonference, hvor Lars Bo Olesen kommer til Georgien som taler. Herefter fortsætter teamet til Kutaisi for at lære organisationen, lederne og de unge endnu bedre at kende.
Lige nu er det stadig de første skridt. Men der er god energi på begge sider. De unge i Danmark glæder sig. De unge i Kutaisi glæder sig. Og vi glæder os til at finde ud af, om det her er et partnerskab, Gud er ved at bygge op.
Så bed gerne med os om visdom i processen, om gode relationer og om klarhed omkring de næste skridt.