Hvis du har fulgt vores nyhedsbreve gennem året, husker du måske artiklen “Kids Club tager form i Khelvachauri” fra juni. Dengang fortalte vi om visionen for huset, renoveringsarbejdet og drømmen om at skabe et sted, hvor børn fra lokalområdet kan finde tryghed, fællesskab og nye muligheder. Nu er vi ved at være rigtig tæt på. Visionen er ikke længere bare tegninger og planer. Huset er ved at være klar.
Siden januar har vi arbejdet på at gøre lokalerne klar til det, der skal blive et samlingssted for børn og unge i området. Tanken er at starte stille og roligt med én ugentlig åbningsdag. Fra middag og frem til skolestart skal børnene kunne komme forbi til et måltid mad, lektiehjælp, engelskundervisning, bibelhistorier, kreative aktiviteter og fri leg.
Planen var oprindeligt at åbne den 15. september, når sommerferien i Georgien sluttede. Men nogle gange tager planer drejninger, man ikke havde forudset, og undervejs lærer man nyt om den kultur, man lever og arbejder i.
Som danskere er vi vant til kalendere, tidsplaner og aftaler, der bliver lagt flere måneder frem. Derfor forventede vi også, at vores frivillige kunne fortælle os, hvilke dage de havde mulighed for at hjælpe i Kids Club. Men da vi begyndte at planlægge opstarten, viste det sig, at de fleste endnu ikke kendte deres universitetsskemaer. Derfor kunne ingen faktisk vide, hvilke dage de ville være til rådighed.
Vi besluttede derfor at flytte opstarten til slutningen af september.
Kort tid efter opdagede vi endnu en detalje ved den georgiske virkelighed. Da vi begyndte at invitere børnene, viste det sig, at mange af familierne heller ikke vidste, om børnene skulle gå i skole om formiddagen eller om eftermiddagen. Flere skoler opererer med forskellige hold, og mange får først deres endelige skema kort tid før skolestart.
Set i bakspejlet burde vi måske have set den komme. Men sådan er livet og arbejdet i Georgien. Hver dag lærer vi lidt mere om kulturen, systemerne og den måde, tingene fungerer på her.
Derfor arbejder vi nu med en opstart i den sidste del af oktober. Det giver os mulighed for at begynde på et tidspunkt, hvor både børn, forældre og frivillige kender deres hverdag og kan engagere sig stabilt i arbejdet.
Den gode nyhed er, at huset næsten er færdigt.
Toilettet er færdiggjort, gulvene er lagt, væggene og loftet er lavet, vinduerne er sat i, og malerarbejdet er godt i gang. Der mangler stadig et køkken, skabe og nogle få praktiske detaljer, men målstregen er nu tydeligt i sigte.
Når vi ser tilbage på de sidste mange måneders arbejde, er vi fyldt med taknemmelighed. Det har taget længere tid, end vi havde forestillet os, men skridt for skridt er visionen blevet til virkelighed. Snart kommer den dag, hvor børnene ikke længere skal forestille sig huset. De skal bruge det.
Og måske er det noget af det vigtigste, Georgien lærer os lige nu: Planer er gode. Men i Georgien er planer ofte bare første udkast til det, der senere kommer til at ske.