Den sidste uge af juni satte vi os på et fly med kurs mod Danmark. Efter et intenst forår i Georgien glædede vi os til nogle sommeruger, hvor vi både skulle tjene, møde mennesker og søge Gud for den sæson, der ligger foran os.
Vi havde sagt ja til at være med på ACTS Kids Juniorlejr, og kort efter ventede årets Sommercamp. Samtidig kom vi hjem med en forventning om, at sommeren også skulle blive en anledning til at stoppe op, lytte og få fornyet vision og retning for det arbejde, Gud har kaldet os til her i Georgien.
Juniorlejren blev en fantastisk uge. Det er altid en stor glæde at være sammen med børn, der møder Jesus gennem leg, fællesskab, lovsang og undervisning. Samtidig er det særligt for os at opleve vores egne børn være en del af det. Frederik fik lov til at tjene både som leder og i lovsangen og stortrivedes i fællesskabet af unge ledere, mens Josefine tog ansvar som deltager blandt de ældste børn på lejren. Som forældre er det en kæmpe glæde at se dem vokse og finde deres plads i både tjeneste og fællesskab.

Efter lejren gik turen videre til årets Sommercamp. Vi er velsignet med et fantastisk kirkebagland og mange stærke relationer, så det var ikke helt let at vælge, hvor campingvognen skulle stå i år. Til sidst besluttede vi os for Vejle-gaden, hvor Josefine kunne være tæt på flest mulige af sine nære venner.
Vores primære opgave var naturligvis at forberede og være til stede ved den store indsamling til Georgien. Derudover fik vi mulighed for at bidrage til Acts Missions Missions Elective og dele nogle af de erfaringer, vi har gjort os i løbet af vores første år som udsendte missionærer.

Mest af alt blev Sommercamp dog fyldt med møder. Kaffeaftaler under åben himmel, samtaler i forteltene, spontane gensyn, forbøn og opmuntringer. Når man bor langt væk, bliver sådanne dage ekstra værdifulde. Her får man mulighed for at mødes med mennesker, som følger arbejdet, beder for os og på forskellig vis står sammen med os om tjenesten i Georgien.

Derfor vil vi gerne sige tusind tak til alle jer, vi fik mulighed for at møde i løbet af sommeren. Jeres opmuntringer, interesse, forbøn og venskab betyder mere, end I måske aner.
Vi rejste hjem taknemmelige, opmuntrede og med en oplevelse af, at Gud endnu en gang havde brugt fællesskabet til at styrke og forny os. Det er vi dybt taknemmelige for.
