Noget af det, der har gjort størst indtryk på os, mens vi har været hernede, er den kirke, vi får lov til at arbejde sammen med. Ikke fordi det hele ser spektakulært ud udefra, men fordi der over tid har bygget sig en tyngde op i det, de gør.
Det er en menighed, som i mange år bare er blevet ved. År efter år har de arrangeret børnelejre, taget op i bjergene, besøgt familier og holdt fast i relationer – længe før der var noget, der lignede tydelige resultater. Først nu begynder man for alvor at kunne se, hvad det har sat i gang.
Samtidig er der en anden side af historien. For selvom der er åbne døre ind i landsbyer og familier, er der sjældent midler til det, de egentlig ser behovet for at gøre. Derfor har kirken år efter år været nødt til at vælge fra – ikke fordi retningen mangler, men fordi rammen er mindre end det, de står midt i.
Det var i den situation, at kirkens ledelse tog fat i os i NOMAD.
Ikke fordi de havde brug for hjælp til selve arbejdet i bjergene – det er på mange måder noget af det stærkeste, vi har set – men fordi der pludselig opstod en mulighed, som krævede noget andet end det, de normalt arbejder med.
En amerikansk fond, Cornerstone Trust, havde fået øje på det arbejde, der allerede er i gang, og ønskede at støtte missionsarbejdet i regionen. Men det stod hurtigt klart, at det ikke var nok bare at kunne fortælle historierne. Det krævede struktur, overblik og erfaring med at oversætte levende arbejde til et sprog og en form, som en international fond kan forstå og have tillid til.
Og det er her, vores rolle bliver tydelig.
Gennem NOMAD og Acts Mission sidder vi lige nu med kirkens ledelse og gør det arbejde, de ikke selv har kapacitet eller erfaring til. Vi samler trådene, skaber struktur og hjælper med at formulere det, der allerede sker, i en samlet ansøgning. Ikke for at ændre arbejdet – men for at give det den organisatoriske tyngde og klarhed, der skal til, for at det kan løftes økonomisk.
Helt konkret handler det om at få lejre, discipelskab, ledertræning, menighedsplantning og missionsbesøg til at hænge sammen på en måde, der giver mening for en fond, som tænker i langsigtet bæredygtighed.
Hvis det falder på plads, vil det betyde, at kirken i en periode ikke skal bruge størstedelen af deres tid på at finde midler, men i højere grad kan være til stede i det arbejde, de allerede står i. Og samtidig vil det give mulighed for at skrue op dér, hvor de tydeligt kan se, at noget bærer frugt.
For os har det været en særlig oplevelse at stå midt i det her. Ikke bare at følge et arbejde på afstand, men at få lov til at gå ind i den del, som ofte bliver flaskehalsen – og være med til at skabe lidt mere rum omkring det.
Det er ikke noget, vi selv kunne have planlagt os frem til.
Men det er ret stort at få lov til at stå midt i.