En stor del af vores opgave her i de første måneder af vores tjeneste i Georgien er at finde ud af, hvilke behov der findes – og hvordan vi som team kan være med til at møde dem. Derfor besøgte vi for nogle uger siden et slumområde kaldet Dream Town, som ligger i udkanten af feriebyen Batumi.
Et område præget af nød
Dream Town opstod efter et jordskred i Øvre Adjara i 2012, hvor mange familier mistede deres hjem. I mangel på statslig genhusning slog flere sig ned på en tidligere russisk militærbase og opførte midlertidige boliger. Området har siden udviklet sig til et tæt beboet kvarter med omkring 3.000 indbyggere, primært miljøflygtninge og socialt udsatte familier.
Levevilkårene er vanskelige. Der mangler adgang til basale faciliteter som kloakering, vandforsyning og elektricitet, og mange boliger er bygget af betonblokke uden isolering. Børn har begrænset adgang til skole og sundhedstilbud, og flere familier lever uden formel status eller støtte fra myndighederne.
En marginaliseret befolkningsgruppe
Størstedelen af beboerne er muslimer fra bjergområderne i Øvre Adjara, en befolkningsgruppe med en særlig kulturel og religiøs identitet, formet af århundreders islamisk praksis under osmannisk indflydelse. Islam praktiseres ofte konservativt, og fællesskabet er præget af stærke interne bånd og lokal tradition.
Samtidig har denne gruppe historisk været marginaliseret i det georgiske samfund, hvor den ortodokse kirke har en dominerende rolle både juridisk og symbolsk. Denne marginalisering har ført til isolationistiske tendenser, hvor mange holder sig inden for deres egne fællesskaber og undgår kontakt med det bredere samfund. Det skyldes både mistillid til myndighederne og en oplevelse af, at deres kultur og tro ikke bliver respekteret.
Discipleship i praksis – en mulig vej frem
Én af vores fem indsatsområder i NOMAD er Discipleship – at etablere dagcentre for børn og unge med fokus på tro, mental sundhed og livsmestring. Der kunne være et potentiale for netop sådan et center i Dream Town: et sted hvor børn kan få lektiehjælp, undervisning i livsmestring, engelsk og kristendom.
i Dream Town oplevede vi et område, hvor skolegang enten er mangelfuld eller helt fraværende. Mange familier er ikke længere registreret som borgere i Georgien og lever derfor helt uden for systemet. Gader og gårde vrimlede med børn uden opsyn, og vi observerede tegn på både stofsalg og ungdomsgrupper med tilknytning til kriminelle miljøer. Det vi konstaterede var dog også, at vi ikke kunne komme i kontakt med børnene og de unge. Vi var for hvide, for fremmede og for engelsktalende.
Hvis vi skal lave en indsats her, er det afgørende at engagere frivillige, der taler georgisk og russisk, så sproget ikke bliver en barriere. Ligeledes bliver det nødvendigt at starte med en introducerende præ-missional aktivitet – noget der virker attraktivt og legalt for børnene at deltage i, og som kan danne bro til mere struktureret undervisning og fællesskab.
Vi arbejder videre
Vi arbejder videre med idéerne og beder om visdom til at finde den rette vej frem. Har du input, erfaringer eller lyst til at være med – så er du meget velkommen til at skrive til os eller bede med.