Ved søndagens Gudstjeneste var der arrangeret velkomst for familien Tychsen i WOL Batumi.

Pastor Elguja delte lidt af sin oplevelse af, at der sker et gennembrud i det internationale samarbejde. Det har længe været et bønneemne for kirken, at få tættere samarbejde med internationale kontakter, der kan være med til at drive missionen fremad. Nu virker det som om der sker en tilførsel af tjenester og ressourcer til Batumi som ikke er set tidligere.

Ruben delte lidt om kaldet til at rejse ud med udgangspunkt i historien om Abram, som forlader sit hjemland og rejser ud på Guds befaling. Ligesom han så hen mod “byen med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud” (Heb 11, 10), ser vi hen mod det som Gud er ved at bygge i Georgien lige nu.

Til sidst blev hele familien velsignet med håndspålæggelse og hele menigheden bød velkommen med klapsalver. Alt i alt en meget rørende og dybfølt velkomst til “vores nye kirke” og en invitation til at “være en del af teamet”.

